Søvnapnø er en sygdom, som kan forekomme hos personer der snorker. Ved søvnapnø er der pauser i vejrtrækningen under søvn som skyldes, at den bløde gane og/eller tungen falder tilbage, hvorved der sker en tillukning af svælget. Selv om den snorkende forsøger at trække vejret, kan der på grund af tillukningen ikke komme luft i lungerne.
Når den snorkende til sidst trækker vejret kraftigt ind for at få luft, sker der en opvågning i hjernen der varer få sekunder, oftest registrerer den snorkende det dog ikke selv. Herved bliver den dybe søvn således forstyrret mange gange i løbet af natten, og det normale søvnmønster bliver ødelagt.
Symptomerne på søvnapnø er oplevelsen af abnorm træthed, uoplagthed, koncentrationsbesvær og tendens til at falde i søvn ved f.eks. møder og bilkørsel. Den ekstreme træthed kan betyde nedsat arbejdsindsats, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, tristhed, nedsat sexlyst, forhøjet blodsukker og forhøjet blodtryk.
I svære tilfælde af søvnmangel vil behandlingen være CPAP (continuous positive airway pressure). Det vil sige at den snorkende skal sove med en næsemaske hvorigennem der, via en kompressor, presses et let overtryk, som således holder svælget åbent.
I moderate til lettere tilfælde vil en snorkebehandling med laser kunne løse problemet. Diagnosen stilles, udover den kliniske undersøgelse, ved hjælp af søvnundersøgelse, CRM (cardio respiratorisk monitorering). CRM er en lille computer, som man skal have med hjem og sove med en nat. Den registrerer vejrtrækning, iltmætning, hjerterytme, snorken og pauser i vejrtrækningen hele natten.